Artikkel av dansken Erik Kirchheiner

                     Wenches Naturmedisin                                                                    


                   

                                Artikkel av dansken Erik Kirchheiner:

 

Hvad er orthomolekylær medicin?  

 

                                         Orthomolekylær medicin er - populært sagt - økologisk medicin.

 

                                         Ved denne form for sygdomsbehandling og forebyggelse af lidelser, bruger man fortrinsvis substanser, der er forenelige med

                                         kroppens egen indre økologi. Det drejer sig om stoffer som organismen enten selv frembringer - som for eksempel hormoner    

                                         og visse enzymer - eller som vi indtager med føden. 

 

                                         De sidste er ofte er nødvendige for organismens funktion - for eksempel mineraler, vitaminer, aminosyrer, essentielle fedtsyrer

                                         og planteenzymer - og er gennem  årtusinders udvikling blevet forenelige med og integreret i vor egen indre økologi.  

 

                                         Det græske ord "orthos" betyder "korrekt" eller "det rette". Vi kender også ordet fra ortopædi, ortodoksi, ortografi og

                                         flere andre forbindelser. Orthomolekylært er altså det, der beskæftiger sig med og benytter "de rette" molekyler. 

                                         Det betyder i denne forbindelse de kropskompatible substanser, cellerne kan tolerere og udnytte til selvreparation, genopbygning af

                                         tabte eller beskadigede funktioner, til afgiftning og aktivering og etablering af et økologisk velfungerende indre cellemiljø. 

                                         Orthomolekylær terapi arbejder således fra cellens indre ud i organismen for at hele og helbrede denne. Den kaldes derfor også

                                         undertiden for cellulær terapi. Da vi kun har det så godt og fungerer så godt som vore celler, og da disse danner hele fundamentet for

                                         vor helse, styrke og funktionsevne, er denne helbredelsesform den indlysende rationelle fremgangsmåde. 

 

                                         Det menneskelige legeme er i stor udstrækning en selvreparerende organisme. Målet med den orthomolekylære medicin

                                         er, at give præcis de næringsstoffer, som gør cellerne i stand til selv at identificere og nedkæmpe en sygdom.  

                                         Orthomolekylær behandling er praktisk talt total bivirkningsfri. Denne meget væsentlige fordel gør at den altid, hvor det er muligt,

                                         bør prioriteres højt. 

 

                                          Den skolemedicinske sygdomsbehandling, som med få undtagelser er den eneste behandlingsform, der i det offentlige regi tilbydes                     

                                          patienterne, er baseret på indtagelsen af kropsfremmede farmaceutiske substanser, der forstyrrer organismens normale biokemiske

                                          funktioner og derved medfører ofte meget svære bivirkninger. I modsætning hertil samarbejder de orthomolekylære stoffer med

                                          kroppens egne lægende kræfter om at nå frem til helbredelse og helse.  

 

                                          Af de nævnte årsager er risikoen ved orthomolekylær behandling altid væsentligt lavere end risikoen ved den traditionelle behandling

                                          af samme sygdom, og de orthomolekylære behandlinger er ofte på længere sigt langt mere effektive, idet de sigter mod at        

                                          fjerne selve årsagen til sygdommen i modsætning til de fleste traditionelle behandlinger, der udelukkende fjerner sygdommens symptom.  

                                          Mange sygdomme kan ikke behandles rationelt og effektivt med nogen anden metode end orthomolekylær terapi, fordi disse lidelser

                                          er mangeltilstande, og de manglende substanser lige netop er de naturlige ernæringsfaktorer, som den orthomolekylære behandling tilfører.

                                          Betegnelsen orthomolekylær og begrebet orhomolekylaritet blev formuleret af den berømte biokemiker og dobbelte Nobel-pristager

                                          dr. Linus Pauling i 1960'erne.

 

                                          Betegnelsen blev lanceret først og fremmest i det monumentale og epokegørende værk "Orthomolecular Psychiatry", der ikke blot klart

                                          dokumenterede den orthomolekylære metodes rationalitet og effektivitet; men gjorde dette i et kontroversielt sygdomsområde: de såkaldte sindslidelser. 

                                          Det blev påvist, at en lang række mentale sygdomme har klart definerbare biokemiske årsager og orthomolekylær behandling rettet mod

                                          neutralisering af disse årsager var langt mere resultatgivende end traditionel psykiatrisk terapi. 

 

                                          Den orthomolekylære metode benyttes nu med bemærkelsesværdig succes i behandlingen af en lang række sygdomme, herunder

                                          cancer, hjerte- og kredsløbslidelser, gigt og andre reumatiske tilstande, diabetes, allergi og altså også såkaldte mentale sygdomme.  

                                          Afgiftning er en meget væsentlig del af det orthomolekylære program. I vort belastede nutidsmiljø er forgiftning en væsentlig sygdomsårsag,

                                          som man i konventionel behandling sjældent tager højde for. 

 

                                          Orthomolekylær afgiftning foretages dels ved hjælp af udrensende næringsstoffer - antioxidanter, enzymer, aminosyrer og urter

 

                                                                                     Utenlandsk link om ortomolekylær:

                                                                                      Institut for Orthomolekylær Medisin

                                                                

                                                                                                til startsiden